![]()

Der sker meget mere omkring os, end vi har fantasi til at forestille os. Noget af det, der bliver mere og mere synligt for os er, at vi oftere kan mærke energi i vores huse, som ikke burde være der. Nogle høre lyde af fodtrin, gulv der knirker eller andre lidt for underlige ting, som ikke kan forklares. Hvis der er en hund i hjemmet, vil den også reagere på den tilstedeværelse af "anden energi", som vi ikke kan se, men måske blot føle.
Dette kan være energien fra en sjæl, som endnu ikke er kommet op i lyset og har fået fred. Der kan være mange årsager til, at disse sjæle giver sig til kende på mere eller mindre ubehagelige måder. Det kan være en sjæl fra en afdød i din familie, som prøver at komme i kontakt med dig, for at give dig en besked af en slags. Andre sjæle kan have haft en tilknytning til stedet eller boligen i gammel tid. Måske sjælen ikke bryder sig om, at du/I er flyttet ind, da det forstyrre sjælens fredelige omgivelser.
De fleste sjæle bør være i lyset, men dog kan der være sjæle, som er tilstede hernede for at hjælpe eller beskytte os. Disse sjæle vil vi ikke mærke så meget til, de er der bare og er skam meget fredelige.
Men har du oplevet ting med lyde eller andre sære ting i din bolig, kunne det tyde på, at der er tale om sjæle som er mindre pæne i deres energi og opførelse. Disse mindre pæne sjæle, vil også kunne dræne dig for energi, således at du både kan bliver påvirket fysisk og psykisk. Dette vil ofte gå ud over vores almene tilstand, og vi vil blive påvirket af de energier, som sjælen skaber i din bolig.
Jeg kan så via den energi jeg fjernhealer med, få kontakt til de sjæle der måtte være i din bolig, og få disse sendt op i lyset, således at der igen kan blive roligt i dit hjem.